Skriv dine søgeord i feltet ovenfor og tryk enter.
GOHerlev er hele Herlevs online klubhus og idrætsopslagstavle. Her samler vi inspiration og information om sport, fritid og fællesskab i Herlev. Uanset om du er barn, voksen eller ældre, om du er ny i byen eller har boet her hele livet – GOHerlev gør det nemt for alle at være med. Ude, inde, alene, som hold og i flok.
GOHerlev inspirerer og giver dig og dem, du kender – dine børn eller forældre, dine venner og veninder – overblik over idrætstilbud i Herlev. Både faste aktiviteter og særlige begivenheder og events. GOHerlev er farverigt, billedrigt, legende, fortællende, sjovt, ambitiøst og forhåbentlig også motiverende – for det er Herlevs idrætsliv.
Udover at møde GOHerlev her på goherlev.dk, hvor du finder praktiske oplysninger og gode historier om sport og idræt i Herlev, er GOHerlev på sociale medier. Find, følg og engager dig på Facebooksiden og på Instagram – og ved at bruge hashtagget #goherlev. Også i gadebilledet kommer du selvfølgelig til at opdage GOHerlev.
Herlev Kommune står bag GOHerlev, som vil styrke fortællingen om idræt i vores by og bringe idrætten tættere på byens borgere. GOHerlev er en kommunikativ platform og ramme for al organiseret og selvorganiseret idræt, for alle tilbud og idrætsmuligheder i Herlev. GOHerlev fungerer i et samarbejde med byens idrætsforeninger, idrætsaktører og initiativrige borgere.
Tag godt imod, brug og tip andre om GOHerlev. Klik rundt her på siden, på forsidens artikler – der kommer løbende flere til – og på de faste menusider. Pulsen er høj i Herlev, uanset sportens navn, form og underlag – derfor findes GOHerlev.
Velkommen til!
I Herlev elsker vi idræt! Listen over idrætstilbud, idrætsforeninger, idrætsfaciliteter mv. er lang og efterlader ingen tvivl, om at Herlev er en rigtig idrætsby med noget for… Læs mere …
Henrik Jørgensen, Danmarks gennem tiderne bedste langdistanceløber, voksede op og startede sin løbekarriere i Herlev. Henrik Jørgensens præstationer var resultatet af dedikation og enorm træningsflid, der satte en ny… Læs mere …
Kært barn har mange navne - eller i hvert fald et par stykker, når det gælder sport organiseret for og udøvet af atleter med forskellige fysiske handicap… Læs mere …
Fodboldklubben B 1973 sætter ekstra fokus på motionsfodbold for voksne mænd og kvinder. Det gør klubben med tiltaget Fodbold for Hjertet, som er i familie med det… Læs mere …