Skriv dine søgeord i feltet ovenfor og tryk enter.
På Herlev Bibliotek findes der en bunke spændende og underholdende materiale – bøger, film og magasiner – om eller med relation til sport og idræt. Historiske bøger, fanbøger, spillefilm, opslagsværker osv.
Denne gang anbefaler Herlev Bibliotek to svømme-bøger:
”Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne” af Tommy Heisz I 1930’erne var Danmark ramt af intet mindre end svømmepigefeber! Tre unge danske kvinder havde med deres pragtpræstationer taget det danske folk med storm.
En svømmede fra Gedser til Warnemünde på kun 40 timer, en anden regnes stadig for en af verdens bedste kvindelige svømmere, og den sidste deltog i OL som kun 12-årig og blev med sin bronzemedalje en af de yngste medaljetagere nogensinde!
Jenny, Ragnhild og lille henrivende Inge blev Danmarks første superstjerner i sportens verden. Læs beretningen om de tre kvinder, der brød rammerne for hvad kvinder kunne og burde i 1930’erne, og lad dig imponere af deres skelsættende præstationer.
>> Læs mere og reserver bogen her.
”Kvinden flytter ind” af Erlend Loe Kender du den norske forfatter Erlend Loe? Han får os altid til at klaske os på lårene af grin, og romanen ”Kvinden flytter ind” er ikke en undtagelse!
Kvinden, Marianne, begynder at troppe op hos vores unavngivne fortæller. De kender ikke hinanden. Hun kommer et par aftener, sætter sig i hans sofa og snakker meget og længe om, hvor meget hun holder af stilhed! Efter kort tid flytter hun ind “med 12 mellemstore papkasser og en cremefarvet kommode”.
Hvad gør vores fortæller så? Siger han “heraus” med mellemstore papkasser og det hele? Nej, han køber et årskort til svømmehallen. Det er på én eller anden måde meget Erlend Loesk. Der er en særlig monotoni over hans romaner, som svømningen underbygger – bane op og bane ned.
”Svøm til musik og poesi” – i Hjortespringbadet d. 7. marts For svømme-og-læse-glade, husk også, at der i Hjortespringbadet onsdag d. 7. marts kl. 19-20.30 afholdes ”Svøm til musik og poesi”. En begivenhed i Hjortespringbadets terapibassin, som giver mulighed for at nyde det varme vand og samtidig lytte til afslappende ambientmusik og poesi-oplæsning.
Hjortespringbadet får nye, udvidede åbningstider for byens morgenfriske motionssvømmere. For nylig blev det besluttet at strække morgenåbningstiden, så badet åbnede en halv time tidligere end før. Og… Læs mere …
Hjortespringbadet er et populært svømmebad. Det er man som gæst sjældent i tvivl om, når man ankommer på spidsbelastningstidspunkter. Der oplever man nemlig ofte at skulle stå… Læs mere …
Europamesterskaberne i håndbold for herrer er i fuld gang. Det danske hold - de forsvarende verdensmestre og olympiske mestre - er ikke kommet så godt fra start,… Læs mere …
Hylderne på Herlev Bibliotek er som bekendt fyldt med alskens spændende og interessante bøger - også om det at løbe. En idræt og motionsform, som dyrkes af… Læs mere …
Der findes mange gode og inspirerende bøger om løb. Ingen tvivl om det. Tidligere har vi skrevet om tre løbebøger, anbefalet af Herlev Bibliotek - med gode… Læs mere …
På Herlev Bibliotek findes der masser af spændende og underholdende materiale - bøger, film og magasiner - om eller med relation til sport og idræt. Historiske bøger,… Læs mere …