Vil du starte til ishockey i vinterferien? Ja, så giver Herlev Ishockey Klub dig muligheden.

Ishockeyklubben har nemlig ekstra fokus på i denne uge at tage imod nye interesserede, fx:

  • Børn i aldersgruppen 3 til 10 år, når der tirsdag trænes på is kl. 17.00-18:15, og hvor nye børn kan møde ind kl. kl. 16.00–16:15. Klubben har udstyr, man kan låne, så alt, der skal medbringes er, svedundertøj (tyndt tøj).
  • Unge i alderen 11 til 18 år, som kan starte på klubbens ‘bobler hold’. Det er lørdag på is kl. 12.00–13.00. Mødetid for nye er kl. 11.00, hvor man også kan låne udstyr.
  • Kvinder med lyst til at starte på at spille ishockey, hvor der er plads på klubbens “MOM HOCKEY” hold for kvinder fra 25 år og op. Man behøver ikke at have stået på skøjter før, og træning på is er tirsdag kl. 21:30. Nye kan møde op ca. 45 minutter før. Al udstyr kan lejes for 50 kr. pr. gang.

Er man af forskellige årsager forhindret i denne uge, kan man altid henvende sig til Herlev Ishockey Klub og forhøre sig om muligheden for at prøve at træne med.


>> Læs mere om Herlev Ishockey Klubben på deres hjemmeside

>> Se oversigt over alle idrætsforeninger i Herlev Kommune