I sæson 2023-2024 har Herlev Gymnastisk springgymnastikhold for børn i alderen 8-15 år, der er diagnosticeret indenfor autisme spektret. Holdet byder på fysisk udfoldelse i rigtige gymnastik og spring omgivelser. Der er fokus på, at der skal være plads til alle, og at vi har det sjovt og trygt. Timerne vil være bygget op med opvarmning, der vil være genkendelighed fra gang til gang samt øvelser, der styrker balance, koordinering m.m. Derefter vil der være spring på bane, enten airtrack eller trampolin. Sidst i træningen vil der være udstrækning, smidighedstræning og afslapning.

Vi vil opbygge træningsforholdene til børnenes individuelle evner og særlige behov med det formål, at børnene kan opleve glæde, udfordring og udvikling ved fysisk aktivitet. Det er et hold uden
forældre, men det er vigtigt, at børnene føler sig trygge inden, vi sender forældrene ud i omklædningsrummet.

Tid: Torsdage kl. 17-18

Sted: Sal 32, Kildegårdsskolen Øst, Krogestykket 35, Herlev

TilmeldingTilmeld dig på Herlev Gymnastiks hjemmeside

Kontakt og spørgsmål: Minka Hickman, minka@higym.dk

Læs mere om foreningen Herlev Gymnastik