Parkour!  Balance, styrke, kropsbevidsthed, kreativitet, kondition, koordination – og fællesskab.

Der er nærmest ikke det, parkour ikke er godt for. Og flere og flere unge får da også øjnene op for den seje bevægelsesform, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert.

Kort og godt handler parkour om at komme hurtigst muligt fra A til B – men samtidig om at springe over, hvor gærdet er højest …

Det handler om at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Man tilpasser sine fysiske bevægelser til de naturlige forhindringer, man møder på sin vej.

Kom med på parkourcamp!
Så hvis din dreng eller pige er i alderen 10-14 år og vild med at udfordre sig selv fysisk, kunne en parkourcamp lige være sagen.

Det er GHG Herlev, som i arbejde med DGI Storkøbenhavn står for parkourcampen. Den finder sted d. 1. juli – 3. juli, på Gl. Hjortespringskole (Krogstykket 33, 2730 Herlev).

Alle drenge og piger i alderen 10-14 år – begyndere og øvede – kan deltage. Forhåndstilmelding og betaling er dog nødvendig.

“Formålet er at lege og lave sjove aktiviteter, mens der udforskes og udfordrer byen på en kreativ måde,” forklarer arrangørerne.

Parkour regnes lige som fx skateboard og street basket for en gadeidræt, der har en helt særlig tiltrækningskraft på unge. Parkour kan foregå indendørs, men helst udendørs – og hele året rundt.


>> Læs mere og kom til tilmeldingssiden (tilmeldingsfrist d. 10. juni)

>> Læs mere om parkour


>> Se liste over idrætsforeninger i Herlev