I weekenden op til Super Bowl, årets brag i amerikansk fodbold, inviterer Herlevs lokale quarterbacks, running backs, centers, tackles, guards m.fl. alle nysgerrige indenfor til Rookie Day.

Det foregår lørdag d. 1. februar og søndag d. 2. februar, hvor Herlev Rebels nok engang tager imod piger, drenge, kvinder og mænd med lyst at prøve amerikansk fodbold.

“Har du haft lyst til at prøve kræfter med verdens fedeste sport, så kom ud til en af vores rookie days. Uanset din størrelse, store som små, så har vi en plads til dig på et af vores mange hold,” lover Herlev Rebels.

“Tag en ven under armen, find jeres sportstøj og kom med. Vi har alt nødvendigt udstyr, som i kan låne på dagen, og der er nok til alle”

Til forskel fra sidste år er arrangementet fordelt over to dage:

  • Lørdag d. 1. februar er Rookie Day for børn og unge i alderen 8-15 år og foregår indendørs – læs mere ved at klikke her (åbner i facebook)
  • Søndag d. 2. februar er Rookie Day for unge og voksne i fra 16 år og foregår udendørs – læs mere ved at klikke her (åbner i facebook)

Praktiske informationer

>> Nødvendigt udstyr kan lånes gratis på dagen af Herlev Rebels – men medbring selv egnede sko og træningstøj

>> Gode muligheder for at høre, hvordan det er at være en del af en amerikansk fodboldklub, og hvordan Herlev Rebels socialt, personligt og sportsligt kan løfte dig, dit barn eller din kammerat.

>> Er du interesseret i at deltage, kræves ikke tilmelding, men meld meget gerne ind på facebook (åbner i facebook).

>> Lørdag d. 1. februar kl. 13.00-16.30 på Kildegårdskolen (Hjortespringshallen), for børn og unge i alderen 8-15 år

>> Søndag d. 2. februar kl. 12.00-14.30 ved Herlev Stadion (kunstgræsbanen ved siden af Herlev Skøjtehal), for unge og voksne fra 16 år


>> Læs mere om Herlev Rebels på deres hjemmeside

>> Se oversigt over alle bold- holdsporter i Herlev Kommune

>> Se oversigt over alle idrætsforeninger i Herlev Kommune