Hos Herlev/Hjorten håndbold har du nu mulighed for at prøve håndboldfitness.

Håndboldfitness kombinerer håndbold, styrke- & konditionstræning, en masse sjov, grin og fællesskab. Kort sagt er håndboldfitness for alle voksne, som gerne vil dyrke motion sammen med andre – uanset håndboldkundskaber. Træningen henvender sig ikke til jer der gerne vil spille kampe. Træningen foregår med bløde streethåndbolde, uden kropskontakt og næsten uden regler.

Kom til prøvetræning mandage kl. 18.30 – 19.30 i Herlev Hallen eller onsdage kl. 18.30 – 19.30 i Annekshallen.

Du behøver ikke at kunne deltage begge dage for at melde dig til holdet.

Har du fået lyst til at prøve det, så kom og vær med til et par gratis prøvetimer, og se, om det er noget for dig.

Læs mere om håndboldfitness på foreningens hjemmeside.