Herlev Idrætsforenings Kunstskøjteafdeling tæller ca. 70 medlemmer – primært under 18 år. I klubben kan du dyrke kunstskøjteløb på alle niveauer – helt fra begynder (funskate) til mesterskabsniveau.

I vores klub kan du dyrke kunstskøjteløb, og vi lægger vægt på fællesskabet og det sociale liv i foreningen. Det gør vi ved at arrangere fællesspisninger, lucia, julefest med stå-banko, fastelavn, fejre tiltag i klubben med at dele flødeboller ud til alle og meget andet.

Der er mulighed for både at løbe på skøjter, fordi du godt kan lide træningen, men vi kan også rigtig godt lide at vores medlemmer deltager i konkurrencer. Til konkurrencerne bliver du bedømt individuelt, men vi tager af sted som klub og på den måde dyrker vi også fællesskabet.

Der er pt. kun piger/kvinder i vores klub, men vi vil rigtig gerne have drenge/mænd til også at deltage i træningen. Der er altid plads til flere uanset alder og køn. Pt. er vores yngste medlem 3 år.