Ju-Jutsu er en blanding af teknik, kampsport, selvforsvar og styrketræning. I Herlev Ju-Jutsu kan du træne fra du er 7 år gammel.

Vi tilbyder forskellige hold og udfordringer alt efter dit niveau, ambitioner og erfaring. Vi træner på første salen af Skinderskovhallen i Hjortespring.

I træningen lægger vi vægt på de oprindelige traditioner og træningsmetoder fra Japan, hvor der vises respekt for holdkammerater og særligt for mesteren (træneren). Ved afslutningen på en kamp eller en træning vises respekten ved at bukke dybt for modstanderen eller træneren og på japansk takke for kampen eller træningen.

Udover den normale træning er der mulighed for at deltage i konkurrencer og træningslejre. En gang om året holder vi graduering, hvor der er mulighed for at graduere og få en anden farve på bæltet.

På Herlev Ju-Jutsus hjemmeside, kan du læse mere om de forskellige hold, træningstider, og hvordan du bliver medlem.

Klik her for at komme til Herlev Ju-Jutsus hjemmeside
For at kontakte klubben klik her

Herlev Ju-Jutsu
Skinderskovhallen
Skinderskovvej 31
2730 Herlev