Herlev Tri og Motion er en meget social klub, hvor der er plads til alle uanset sportsligt niveau og ambition.

Som medlem kan du frit benytte klubbens mange tilbud. Der er svømmetræning flere gange om ugen, spinning, løb, cykel- og krydstræning, samt diverse sociale arrangementer. Alt sammen ledet af ildsjæle, der lever og ånder for triatlon.

Vi sparrer, vidensdeler og kommer med gode råd og fif til hinanden. Vores træning er baseret på periodisering ud fra de populære stævner, som vores medlemmer skal deltage i.

Vores vision er: ”Vi vil være en åben social klub for bredden med struktureret træningsforhold og sammenhold på tværs af kompetencer og ambitioner”.

Herlev Tri og Motion er åben for nye medlemmer – ingen venteliste. Vi har plads til og tager i mod alle.