Genåbning 2020

Hjortespringbadet genåbner 1. september for specifikke brugergrupper. Badet er foreløbig lukket for gæster eftermiddage og aftener i hverdagene samt i weekenderne.
Terapibassinet benyttes i morgentimerne primært til undervisning. Vi kan derfor ikke garantere, at terapibassinet er åbent for badegæster.

Borgernes sikkerhed og afstandskravet i forbindelse med Covid-19 er i fokus i forbindelse med genåbning af Hjortespringbadet. Det er besluttet, at den organiserede brug af Hjortespringbadet samt den officielle morgenåbningstid på hverdage starter op fra tirsdag morgen den 1. september, mens fuld genåbning på nuværende tidspunkt ikke er muligt.

Det betyder, at Hjortespringbadet er lukket for badegæster eftermiddage og aftener i hverdagene samt i weekenderne.

Når Hjortespringbadet ikke kan genåbne for alle brugergrupper, skyldes det hensynet til borgernes sikkerhed og et ønske om holde Covid-19-smittetallet blandt herlevborgere nede.

Sundhedsmyndighedernes anbefaling om mindst 1 meters afstand (afstandskravet – 2 meter ved fysisk anstrengelse) er ufravigeligt i den sammenhæng. Opmåling i henholdsvis omklædnings- og badeområder viser, at der vil opstå alvorlige flaskehalse netop der.

Få mere information om årsagerne til den begrænsede genåbning her.

Pr. 1. september 2020 genåbner Hjortespringbadet for morgensvømning.

Mandag – fredag: 06.00 – 10.30

Åbningstiden er forbeholdt bane- og motionssvømning. Billetsalg og indgang lukker én time før lukketid. Bassinerne lukker 30 minutter før lukketid.

Terapibassinet benyttes i morgentimerne primært til undervisning. Vi kan derfor ikke garantere, at terapibassinet er åbent for badegæster.

Vi opfordrer til at holde afstand og vente til, at der er plads. Vær venlig at følge personalets anvisninger.
Køsituationer:
Vær opmærksom på, at køsituationer kan forekomme, da omklædning- og badeområder ikke kan rumme mange gæster ad gangen. Vi opfordrer til at holde afstand og vente til, at der er plads.

Vær venlig at følge personalets anvisninger.

Omklædning:
Når du er i omklædning- og badeområdet, vær venlig at ’skynde dig langsomt’. Dvs. klæd om og vask dig grundigt, men afhold dig fra bl.a. barbering og andre ophold, der hverken er nødvendige eller plads og tid til.

Vi hjælper alle hinanden ved at sikre et løbende flow i omklædning- og badeområderne.

Skabe:
Skabe kan desværre ikke benyttes, da de hygiejniske hensyn i forbindelse med afspritning vil være en stor ressourcemæssig byrde for i Hjortespringbadet. Tag derfor en taske med til personlige ejendele, så disse kan medbringes i hallen. Undgå at medbringe værdigenstande, da disse opbevares på eget ansvar.

Har man ingen taske, kan en pose udleveres af personalet ved billetkøb.

Sauna:
Saunerne er i begge omklædningsrum lukkede og kan ikke benyttes.
Billetpris for morgensvømning: 20 kr.*
Månedskort til morgensvømning: 100 kr.**

Betaling skal fortrinsvis foregå med kort eller MobilePay. Kontanter modtages.

* Prisen er udelukkende gældende frem til fuld genåbning af Hjortespringbadet.
** Prisen er udelukkende gældende frem til fuld genåbning af Hjortespringbadet. Disse særlige månedskort kan ikke sættes i bero og refunderes ikke
Det er fortsat muligt at købe badetøj, svømmebriller og kolde drikkevarer i billetkøbet.

Man kan ligeledes fortsat leje håndklæde og badetøj.
Eksisterende abonnementer og klippekort kan frem til fuld genåbning ikke benyttes.

Alle abonnementer er sat i bero – fra den 12. marts (dagen for nedlukningen) og frem til, at Hjortespringbadet genåbner som normalt.

Når vi genåbner, får alle abonnenter automatisk de dage sat ind på sin konto, som er mistet under nedlukningen og vedligeholdelsesperioden.