Herlevborgernes sikkerhed og fastholdelse af et lavt smittetryk er i fokus i forbindelse med genåbningen af Hjortespringbadet. I første omgang får bl.a. den organiserede svømning og de morgenfriske adgang til badet.

Første skridt i genåbningen af Hjortespringbadet bliver derfor – pr. den 1. september 2020 – at byde den organiserede brug af faciliteterne indenfor. Så blandt andet de lokale idrætsforeninger kan genoptage deres undervisning og idrætsaktiviteter. Derudover gives der atter mulighed for morgensvømning på hverdage.

Hjortespringbadet er foreløbig lukket for almindelige badegæster eftermiddage og aftener i hverdagene samt i weekenderne.

Læs mere om den delvise genåbning her.