Skriv dine søgeord i feltet ovenfor og tryk enter.
Europamesterskaberne i håndbold for herrer er i fuld gang. Det danske hold – de forsvarende verdensmestre og olympiske mestre – er ikke kommet så godt fra start, som man havde både håbet og forventet. I skrivende stund er det rød-hvide landshold dog stadig med i turneringen.
Uanset om det fortsætter sådan eller ej, kan man heldigvis se frem til masser af god håndbold i fjernsynet – og man kan læse om sporten og dens profiler i de mange herlige håndboldbøger, som findes på Herlev Bibliotek.
Her er nogle anbefalinger.
“Verdens 100 bedste håndboldspillere : 2019-2020″ af Joachim Boldsen & Kim Rasmussen Hvad er mere oplagt, når man sidder og følger en international slutrunde end at få overblik over sportens største, aktive profiler. Bogen er fyldt med facts og personlige fortællinger og sætter fokus på tidens bedste 50 mandlige og 50 kvindelige håndboldspillere.
>> Læs mere og reserver bogen
“Nikolaj: fra legebarn til verdensmester – historien om Nikolaj Jacobsen” af Kurt Lassen Hvor bogen, som omtales ovenfor, beskæftiger sig med dygtige spillere, også danske, så handler den ikke så meget om trænerne. Er man interesseret i både det ene og det anden, og i at lære Danmarks aktuelle landstræner og tidligere topspiller, Nikolaj Jakobsen, bedre at kende, så er her muligheden. Regnet som en af verdens bedste i sin aktive spillerkarriere, oplevede Nikolaj Jakobsen dog ikke at blive verdensmester. Det lykkedes til gengæld som træner for godt et år siden.
“Bundesdanskere: fortællinger fra verdens hårdeste håndboldliga” af Malte L. Nørgaard Hovedparten af de seneste årtiers største mandlige, danske håndboldprofiler har i løbet af deres karriere spillet i den tyske Bundesliga. Af den årsag er det en håndboldliga, som både fylder meget og følges tæt af danskere med interesse i dansk herrehåndbold. I denne bog finder læseren anekdoter, fortællinger og røverhistorer fra danske håndboldspilleres op- og nedture i den tyske liga.
“Mikkel Hansen” af Emilie Tholstrup og “Niklas Landin” af Tommy Heisz Nu er litteratur om håndboldprofiler jo heldigvis ikke forbeholdt voksne, så her er et par bud på bøger til de yngre læsere – tilmed til børn, som stadig øver sig i at lære at læse. De to bøger handler om to af verdens absolut bedste håndboldspillere, danskerne Mikkel Hansen og Niklas Landin.
>> Læs mere og reserver bogen om Mikkel Hansen
>> Læs mere og reserver bogen om Niklas Landin
“Der er kun dage” af Daniel Svensson & Tonny Vorm I den alvorligere, men dog også livsbekræftende ende er fortællingen om Daniel Svensson, der midt i en succesfuld håndboldkarriere fik konstateret de kræftsygdomme, som ultimativt afsluttede karrieren. Dog først efter i en periode at have forsøgt at kæmpe sig tilbage til tilværelsen som tophåndboldspiller. I dag er Daniel Svensson håndboldkommentator og -ekspert, og med bogen ønsker han at hjælpe andre med kræft tæt på livet.
“En dronning kom til byen” af Dan Philipsen og “Jeg var der selv” af Ulrik Wilbek Ikke en liste med anbefalinger af herlige håndboldbøger uden at omtale to af nyere tids væsentligste danske holdboldpersonligheder – Anja Andersen og Ulrik Wilbek. I disse to ebøger skal vi hhv. med til Slagelse, som Anja Andersen satte på den anden ende i sin tid som spiller og træner, hvor hun gjorde holdet i den sjællandske provinsby til verdens bedste, og med helt tæt på de fantastiske bedrifter, Ulrik Wilbek formåede at skabe inden for både dame- og herrehåndbold.
>> Læs mere om bogen om Anja Andersen
>> Læs mere om bogen om Ulrik Wilbek
Filmen om de “Jernhårde ladies” af Mads Kamp Thulstrup Når nu navnene Andersen og Wilbek er kastet på bordet, er det uundgåeligt at nævne de ‘jernhårde ladies’, som tilbage i 1990’erne påbegyndte ‘indsamlingen’ af de internationale titler, vi nu ser håndboldherrerne fortsætte med. Efter at dansk kvindehåndbold i 1980’erne var kommet helt i knæ, lykkedes det med Andersen og Wilbek i spidsen at opnå hidtil ukendte højder på den internationale håndboldscene. I filmen “Jernehårde ladies” er vi med hele vejen, så ja, vi slutter af med en film og ikke en bog, men mon ikke det går.
>> Se filmen online på Filmstriben
>> Se hvor du kan spille holdbold i Herlev
>> Se oversigt over alle idrætsforeninger i Herlev
Hylderne på Herlev Bibliotek er som bekendt fyldt med alskens spændende og interessante bøger - også om det at løbe. En idræt og motionsform, som dyrkes af… Læs mere …
Der findes mange gode og inspirerende bøger om løb. Ingen tvivl om det. Tidligere har vi skrevet om tre løbebøger, anbefalet af Herlev Bibliotek - med gode… Læs mere …
På Herlev Bibliotek findes der masser af spændende og underholdende materiale - bøger, film og magasiner - om eller med relation til sport og idræt. Historiske bøger,… Læs mere …
Fodbold-VM er lige om hjørnet - og måske allerede i gang, når du læser dette. Og det er ikke kun på TV, på nettet og i aviserne… Læs mere …
På Herlev Bibliotek findes der en bunke spændende og underholdende materiale – bøger, film og magasiner – om eller med relation til sport og idræt. Historiske bøger,… Læs mere …