For første gang nogensinde skal et af Danmarks største bordtennisstævner, DM for veteraner, holdes i Herlev. Lørdag den 13. april og søndag den 14. april ventes flere hundrede bordtennisspillere til Herlev Hallerne, hvor de skal dyste om medaljer på 32 borde.

Om lørdagen afgøres holdmesterskaberne for både kvinder og herrer, og om søndagen spilles de individuelle mesterskaber, hvor der skal uddeles medaljer i både singler, dubler og mixed doubler fra 40 årsrækkerne og op.

Der er garanti for spil af høj klasse. Således ventes flere ligaspillere til mesterskaberne, ligesom der er flere EM- og VM medaljevindere på startlisterne.

Der er gratis adgang til mesterskaberne.

Tid og dato:

Lørdag den 13/4 og søndag den 14/4 kl. 10-17

Sted:

Herlev Hallerne, Tvedvangen 198, Herlev

Så kom et smut forbi Herlev Hallen i weekenden den 13.-14. april, når Herlev Bordtennis er vært for et af de største bordtennis stævner i Danmark.

Læs mere om Herlev Bordtennis