Skriv dine søgeord i feltet ovenfor og tryk enter.
Overalt i landet er det den 22. april Golfens Dag. Også her i Herlev, når Hjortespring Golfklub kl. 10 og igen kl. 13 byder nysgerrige ud på græsarealerne, op på greenen og ind i klubhuset på Klausdalsbrovej.
Golfens Dag er et initiativ, som Dansk Golf Union står bag. Formålet er at give primært nybegyndere, men også de letøvede og rutinerede en god og sjov dag sammen i ’golfens tegn’.
I Hjortespring Golfklub er man klar til dagen. Klubben har allerede en håndfuld oplevelser med Golfens Dag. Gode oplevelser, vel at mærke, med mange glade deltagere.
”De får lov til at prøve glæden, måske også opleve at blive ‘hooked’, ved at ramme en bold rigtigt – eller i hvert fald prøve, hvor svært det er,” fortæller Lisbeth Heick fra golfklubbens bestyrelse.
”Samtidig får deltagerne lov til at opleve det sociale liv i klubben og på banen. De kommer til at høre golfspillere fortælle om deres livslange kærlighed til sporten.”
Fra drivingrange til green og klubhus Deltagerne ved Golfens Dag søndag den 22. april i Hjortespring Golfklub kommer i lighed med tidligere år til at opleve et særligt program.
Klubbens ansatte og frivillige er alle til stede og bemander de tre poster, som deltagerne rokerer rundt imellem.
Man kommer til at svinge golfkøllen og slå til bolde på drivingrange, putte på greenen samt opleve vandreturen ud på banen. Alt sammen krydret med godt humør og de obligatoriske gode historier.
”Storytelling er her som alle andre steder utroligt vigtigt,” siger Lisbeth Heick, der selv har spillet golf siden 2001, og gerne flere gange om ugen.
Golf er for alle Det er en sport for alle, understreger hun – for alle aldre og sociale lag.
Selv blev hun ‘hooked’ på golf, da hun første gang oplevede det helt særlige: at ramme bolden rent og se den flyve afsted. Det var ved et firmaarrangement.
Siden er det gået slag i slag, og med både glædestårer og uskyldige raserianfald. Som det hører sig til, når nysgerrighed fører til interesse og siden til passion.
I dag har Lisbeth Heick kun positivt at sige om golf:
”Det er god motion, i godt selskab – og alle kan være med i eget tempo og på eget niveau. Og så hjælper golf faktisk til at nedsætte og forebygge stress.”
>> Golfens Dag i Hjortespring Golfklub er søndag d. 22. april
>> Man kan deltage på et af to tidspunkter: Kl. 10.00 eller 13.00
>> Få flere informationer om Golfens Dag i Hjortespring Golfklub her
>> Se oversigten over alle idrætsforeninger i Herlev her
Så kan du stille og roligt finde løbeskoene frem - hvis du da ikke allerede har gjort det. Onsdag den 13. marts 2019, kl. 17.00-18.00, inviterer Herlev… Læs mere …
Tilmeldingen til årets Herlev Triathlon er for længst åbnet. Den efterhånden traditionsrige, lokale begivenhed finder sted søndag den 5. maj 2019, og det bliver den 6. udgave i… Læs mere …
I Herlev elsker vi idræt! Listen over idrætstilbud, idrætsforeninger, idrætsfaciliteter mv. er lang og efterlader ingen tvivl, om at Herlev er en rigtig idrætsby med noget for… Læs mere …
Familietennis er et af flere gode tilbud, der gemmer sig bag betegnelsen Minitennis, som tilbydes i Herlev Tennisklub. De andre er tennisskole for juniorer samt 'Hyg ind'… Læs mere …