Udover det store udbud af idrætsforeninger, fitnesscentre, danse- og rideskoler mv., som eksisterer i Herlev – så findes der Allison Kjaersgaard.

Allison kalder sit koncept for Fit and Strong with Allie, og har man brug for et skub til at komme i gang med effektiv fysisk træning, kunne Allie være en mulighed.

Som fitnessinstruktør, løbetræner og kostvejleder står hun på 4. år bag forskellige typer fællestræninger i Herlev:

Klub Fit and Strong – er ugentlige fælles-aftentræninger for både kvinder og mænd ved Skinderskovhallen. Det foregår udendørs med hold for både begyndere og øvede, og man kan både købe fri træning for en måned, klippekort og adgang til en enkelt træning ad gangen.

Mor og Baby træning – er for kvinder på barsel, der vil træne sammen med babyen. Fokus er på genoptræning af mave, ryg samt generel styrke- og pulstræning. Det foregår indendørs, og man kan købe klippekort til træningerne eller til en enkelt træning ad gangen.

Barnevognsfitness – er ligeledes for kvinder på barsel, der vil træne effektivt med babyen. Træningen foregår under åben himmel, stadig med fokus på mave, ryg samt generel styrke- og pulstræning. Man kan købe klippekort til træningerne eller til en enkelt træning ad gangen.

Målet for Allison, der har amerikanske rødder, men er bosat i Herlev, er at tiltrække primært kvinder, men altså også mænd, til en træning, der både styrker kroppen og en oplevelse af fællesskab.

>> Læs mere om Fit and Strong with Allie og om aktuelle træningstilbud (facebookside)


>> Se idrætstilbud med fokus på styrke og fitness

>> Se oversigten over alle idrætsforeninger i Herlev