Om GOHerlev

GOHerlev er hele Herlevs online klubhus og idrætsopslagstavle. Her samler vi inspiration og information om sport, fritid og fællesskab i Herlev.

Uanset om du er barn, voksen eller ældre, om du er ny i byen eller har boet her hele livet – GOHerlev gør det nemt for alle at være med. Ude, inde, alene, som hold og i flok.

GOHerlev inspirerer og giver dig og dem, du kender – dine børn eller forældre, dine venner og veninder – overblik over idrætstilbud i Herlev. Både faste aktiviteter og særlige begivenheder og events.

Du kan fx finde samtlige Herlevs idrætsforeninger i foreningslisten, og på goherlev.dk’s forside opdager du garanteret muligheder og tilbud, du ikke kendte til. Information om Herlevs to populære idrætsfaciliteter – Hjortespringbadet og Herlev Skøjtehal – finder du også her på siden.

GOHerlev er farverigt, billedrigt, legende, fortællende, sjovt, ambitiøst og forhåbentlig også motiverende – for det er Herlevs idrætsliv.

Bag GOHerlev står Herlev Idrætscenter, som er en del af Herlev Kommune. Herlev Idrætscenter har udviklet GOHerlev, som også findes på Facebook, på Instagram, i gadebilledet og ude i klubberne. Herlev Idrætscenter står ligeledes for at administrere og vedligeholde alt, som har med GOHerlev at gøre.

Baggrunden for GOHerlev er Herlev Kommunes Idrætspolitik, som i foråret 2015 fremlagde en stærk vision om, i perioden 2015-2021, at styrke idrætslivet i Herlev – blandt andet ved at styrke kommunikationen på idrætsområdet.

Målet er at skabe nye og nemme digitale indgange til idrætstilbuddene i Herlev. Og derigennem styrke det eksisterende idrætsliv, øge mangfoldigheden samt øge idrætsdeltagelsen.

Borgere, foreninger, organisationer og andre idrætsaktører er altid velkomne til at tage kontakt til Herlev Idrætscenter med spørgsmål, opfordringer, kommentarer og andet, som vedrører GOHerlev.

GOHerlev er os alle. Sammen skaber vi GOHerlev – et symbol på Herlev i bevægelse.

Herlev Idrætscenter
Skinderskovvej 31
2730 Herlev
Telefon: +45 44525858
Email: idraet@herlev.dk