Der er et utal af fordele ved holdtræning, både sociale og i forhold til motivation. Ligeledes findes der et bredt felt af holdtræningstyper.

En ny og mindre kendt holdtræning har set dagens lys i Herlev: EYE REACT, som er udviklet af Alexander Ekberg. Han står i spidsen for EYE – Ekberg Youth Evolution – som fokuserer på træning af både krop og sind. Individuelt, men også – og mest interessant for mange – som holdtræning.

“Vi arbejder med reaktion, styrke, agilitet, motorik, koordination og udholdenhed i en pakke,” fortæller Alexander Ekberg.

“Vores træninger er stationstræning, hvor man enten træner alene eller mod/med andre alt efter øvelsen. Der er ikke vægte, vi bruger kun kropsvægt og en lille smule modstandselastikker,” forklarer Alexander Ekberg, som selv omtaler træningsformen som “unik”.

Øvelserne, der udføres ved træningsstationerne, har til formål at udfordre og træne individuelle, fysiske færdigheder, men ud fra en filosofi om, at vi alle kan udvikle os mentalt og i relation til andre i gruppen.

Ophavsmanden til EYE REACT mener derfor også, at træningsformen er anvendelig for både voksne, unge og selv for børn i ledsagelse af deres forældre.

>> Se her hvornår du kan prøve/deltage i EYE REACT-træninger i Herlev (åbner i facebook)

>> Læs mere om EYE her


>> Se andre muligheder for at deltage i fællestræning i Herlev

>> Se oversigt over idrætsforeninger i Herlev