Et cannonball-løb er kort fortalt et mindre organiseret løb, ofte på privat initiativ og med kort varsel, hvor fokus er det sociale aspekt ved at løbe, og hvor service af fx depoter og tidstagning er begrænset og deltagerprisen derfor relativt lav.

Et sådan cannonball-løb er HTM Marathon, der afvikles i Herlev d. 13. oktober 2018, med start kl. 09.00 ved Hjortespringbadet på Skindeskovvej.

Ruten foregår hovedsageligt i området omkring Fedtmosen og Smørmosen på en syv kilometer lang rute, der gennemløbes flere gange, såfremt man ønsker at gennemføre den fulde maratondistance (42,2 km) . Men faktisk er der også mulighed for at ‘nøjes’ med færre kilometer: Halvmaraton (21,1 km), 14 km og 7 km.

Tilmelding kan foregå indtil kort tid inden start, og ønsker man tidstagning på sit løb, skal man huske et ur – deltagerne er nemlig selv ansvarlige for at tage sin egen tid.

Til gengæld lover arrangørerne medaljer til alle, der gennemfører den fulde og den halve maratondistance – og ikke mindst godt selskab før, under og efter løbeturen.

>> Læs mere om cannonball-løbet HTM Marathon


>> Se hvor du kan dyrke løb i Herlev

>> Prøv gode løberuter i Herlev